Opdagelser er at opdage, finde eller konstaterer noget nyt eller noget, der ikke tidligere er anerkendt som meningsfuldt.
Det kan være naturvidenskabens opdagelser af tyngdekraften (Isaac Newton), elektromagnetismen (H.C. Ørsted) eller opdagelsen af penincilinen (Alexander Fleming).
Det kan også være tilfældige opdagelser, som da Karl Guthe Jansky i 1931 opdagede radiobølger fra rummet.
Eller mere vedholdende opdagelser, som da Fabian Gottlieb von Bellingshausen opdagede Antarktis i 1822 efter at James Cook havde givet op.
Sådanne opdagelser har alle været banebrydende og haft enorm betydning for den verden, vi lever i idag. Ud af opdagelser kommer opfindelser og foretagsomhed, innovation og entreprenørskab, idéer og forandringer.
Men der er også de små opdagelser. Vi kan selv gå på opdagelse. Ude i skoven, på opdagelse i bøger, på opdagelse i andre lande og i andre kulturer. Vi kan gå på opdagelse under havoverfladen og ude i himmelrummet. Måske opdager vi ikke noget banebrydende, men til gengæld er vi blevet klogere på os selv, på vores verden og blevet en oplevelse rigere.